Check denne side jævnligt. Her er både nyheder og aktuelle meddelelser til og fra medlemmerne!

Minitræf 2012
På grund af ICCCR i England holder vi ikke Sommertræf i august som vi plejer, men et der arbejdes med at arrangere et "Minitræf" i Midtjylland i weekenden 15-17. juni. Mere information følger.
(30/1-2012)

Nyt fra Kassereren
Traction Avant Danmark har fået ny bank. Bankoplysninger findes på bestyrelsessiden. Den gamle postgirokonto er også blevet opsagt, da den er overflødig.
Kontingentopkrævninger for 2012 er netop udsendt - husk sidste rettidige betalingsdato er 15. februar.
(30/1-2012)

Bestyrelsesmøde i november
Bestyrelsen holder møde den 20. november. Kontakt os hvis du har ting, du synes vi skal tage op.
(15/10-2011)

Generalforsamlingen 2011
Referatet kan læses her.
(7/9-2011)

Ny kasserer i TAD
Velkommen til Hans-Henrik Sørensen, som nyt bestyrelsesmedlem med den tunge post som kasserer! Vi glæder os til at forsat hyggeligt og godt samarbejde i bestyrelsen og siger samtidig en stor tak til Carsten Thylgaard for sin mangeårige indsats!
(1/9-2011)

Sommertræf 2011
Stor tak til både arrangementsgruppen og alle deltagere for et dejligt og vellykket Sommertræf i Middelfart her i august! Vi samler fotos ind (bidrag modtages med tak) - og vil snarest lægge nogle af dem ud på hjemmesiden, ligesom der selvfølgelig kommer en større reportage i næste blad.
Referat fra generalforsamliingen vil også være at finde her på siden om få dage...
(25/8-2011)

Serverflytning
Man kan ikke se det, men vores hjemmeside er nu blevet flyttet til en ny server. Dette er grunden til at siden ikke har været opdateret i et stykke tid.
(8/4-2011)

Ledningsnet-dag
Ingen dato endnu, men vi satser på et efterårsarrangement.
(8/4-2011)

Bestyrelsesmøde
Bestyrelsen holder møde lørdag den 30. april, i forbindelse med stumpemarkedet hos Lena og René i Taulov. Har du ting, du ønsker skal tages op på mødet er du velkommen til at kontakte én af os!
(8/4-2011)

Sommertræf 2011
Nu skulle invitationen gerne være udsendt med post til alle medlemmer. Du kan også hente den her på hjemmesiden, sammen med tilmeldingsblanketten. Se på kalendersiden.
(4/4-2011)

ICCCR 2012
Er du tilmeldt ICCCR i Yorkshire til næste år? Der er 50% rabat ved tilmelding - og betaling - og fristen er adsat til 31. marts.
(21/2-2011)

Ledningsnet-dag
Det har ikke været muligt at skaffe de nødvendige materialer til den annoncerede ledningsnet-dag hos John Reele her i Marts. Arrangementet er derfor udsat til lidt senere. Men selvfølgelig - vi ses alligevel den 5. marts hos John, for der er jo mulighed for at lave så mange andre ting!
(9/2-2011)

Bestyrelsesmøde
Bestyrelsen holder møde søndag den 30/1. Har du spørgsmål eller ting, du synes skal tages op, så send en mail til én af os!
Hilsen fra Bestyrelsen!
(21/1-2011)

ICCCR 2012 - nye datoer
Arrangørerne af det 15. ICCCR i Yorkshire i 2012 har meddelt at man har flyttet både stedet og datoerne for afholdelsen af træffet. Datoerne er rykket en uge frem, så det nu er den 9.-12. august 2012. Der er flere oplysninger her.
(21/1-2011)

Attraction 289
På grund af en misforståelse omkring deadline har vi måttet beslutte at udsætte næste klubblad. Attraction 289 udkommer omkring den 10. januar. Til gengæld er det nu med deltagelse af alle 4 danske Citroënklubber!
(12/12-2010).

Nyt fra Motorhistorisk Samråd
TAD var tilstede på årsmødet i Motorhistorisk Samråd. Kritikken fra sidste års årsmøde var taget til følge; der er sket store forandringer med MhS' hjemmeside, og en stor forbedring af kommunikationen til medlemmerne.
Der er blev valgt 5 nye bestyrelsesmedlemmer, og vi har nu tillid til, at den nye bestyrelse vil følge op på den gode udvikling.
Tidligere var det kun klubbernes kontaktpersoner der fik nyheder fra MhS, men idag er det muligt for alle at tilmelde sig til MhS' nyhedsbrev og holde sig opdateret. Se mere på: http://www.motorhistorisk.dk.
(14/11-2010).

Værkstedsdag i Valby
Så er der igen planlagt en sceance hvor vi laver ledningsnet, nærmere bestemt hos John Reele i Marts måned. Skal du igang med at lave ledningsnet vil det være en god idé at kontakte Eugenio allerede nu, da han vil sørge for fælles indkøb af materialer - herunder den helt rigtige type ledning.
(13/11-2010).

Sommertræf 2011
Så er sted og dato for næste års Sommertræf på plads! Vi skal til Fyn, nærmere bestemt Hotel Comwell Middelfart. Datoerne er den 19.-21. august.
Træfgruppen består af Vita og Knud O. Pedersen, Lena og René Christensen samt Henrik Rasmussen.
(5/11-2010).

Bilsektionen på traction.dk
Vi er nu så småt begyndt at lukke op for vores hjemmesides "2. sektion". Indtil videre kan man læse 2 artikler - den ene er en generel introduktion til Citroën Traction Avant, den anden er en oversigt over de forskellige modeller. Senere bliver der suppleret med en artikel om udviklingen af modellerne gennem årene. Tilsammen vil disse artikler give et overblik, ikke mindst for "udenforstående" over hvad det er vi kører rundt i.
Desuden er det planen at lave en menuside, hvorfra man kan downloade forskellige artikler – f.eks. gamle artikler fra klubbladet – og andre ting, som f.eks. brochurer eller instruktionsbøger. Jeres ærbødige webmoster opfordrer endnu en gang til tålmodighed...
(5/11-2010)

Bestyrelsesmøde
Bestyrelsen holder møde på søndag, den 31/10. Har du spørgsmål eller ting, du synes skal tages op, så send en mail til én af os!
Hilsen fra Bestyrelsen!
(27/10-2010)

Biler til film og diverse
Har du lyst til at bruge din bil til udlejning til film og diverse reklame? Nu er der kommet et bureau som formidler udlejning via internettet. Du kan se mere på BookAclassic.dk.
(15/10-2010)

Dårligt nyt!
Peder Grønborg døde søndag 5/9 efter 10 år med sin kræftsygdom. Bisættelsen finder sted fredag den 17. september kl. 14.00 fra Bispebjerg Kirkegårds Søndre Kapel, Frederiksborgvej 125, 2400 København NV. Vi kører med nogle Tractioner! Kontakt Jens MN på telefon 2046 2798, hvis du gerne vil deltage.
I stedet for blomster bedes du betænke Kræftens Bekæmpelse, giro 0001155 mrk. Peder Grønborg.
Mindeord følger i oktobernummeret af Attraction.
(8/9-2010)

Generalforsamling 2010
Referatet kan ses her.
(6/9-2010)

Sommertræf 2010
Endnu et vellykket Sommertræf er overstået og vi der deltog har haft en dejlig weekend i Hanstholm. Stor tak til arrangørerne! Hvis du fotograferede, vil vi meget gerne have billeder til hjemmesiden og/eller klubbladet. Som sædvanlig holdt vi årets generalforsamling på træffet - referatet vil snarest blive lagt ud på hjemmesiden.
(25/8-2010)

Index til klubbladet
Leder man efter en gammel artikel i klubbladet, kan det være helt umuligt at huske i hvilket nummer af bladet man skal finde den!
Men fortvivl ikke, nu kan du hente et index i Excel-format og søge digitalt.
Gå til klubblad-siden eller klik her.
(20/7-2010)

Indkaldelse til generalforsamling
Hermed indkaldes til generalforsamling 2010 i Traction Avant Danmark.
Generalforsamlingen afholdes søndag den 22. august kl. 10.00 på Montra Hanstholm Hotel. Dagsorden ifølge vedtægterne.
Alle medlemmer er velkomne til at deltage i generalforsamlingen, uanset om man deltager i sommertræffet eller ej.
Hilsen fra Bestyrelsen
(9/6-2010)

Fransk Biltræf 2010
Nu nærmer dagen sig, hvor en masse franske bilklassikere igen mødes på Gisselfeld Slot. Træffet afholdes søndag den 13. juni - tilmeldingsfristen er den 6. juni. Træffet arrangeres af alle de danske klubber for franske biler. Du finder al information på www.franskbiltraef.dk
(29/5-2010)

Græsted Veterantræf
TAD var flot repræsenteret på årets veterantræf i Græsted. Foruden et fint udvalg af forskellige TA-modeller havde vi en lille udstilling af komponenter - motor, gearkasse, drivaksler - og et helt fortøj. Flere billeder følger i næste nummer af Attraction.
(29/5-2010)


Sommertræf 2010
Så er invitationen med programmet - og tilmeldingsblanketten klar! Du kan hente begge dele fra kalendersiden!
(29/4-2010)

Copyright
Det er åbenbart nødvendigt. Så nu er copyright-siden omsider tilgængelig fra traction.dk's startside.
(16/4-2010)

Sommertræf 2010
Datoerne er nu fastlagt: Det sker i weekenden 20-22 august i Hanstholm. Flere oplysninger følger snarest.
(8/3-2010)

Nyt fra ACI
Der arbejdes fortsat intenst på at styrke ACI's position, ikke blot som bindeled mellem Automobiles Citroën og Citroënklubberne i hele verden, men også som en international kommunikationskanal klubberne imellem. 2009 var et godt år for ACI; blandt andet er det nu ACI der administrerer Citroëns internationale sponsorbudget. ACI er ved at blive synlig og deltager nu med en stand ved større Citroënbegivenheder i Europa. Første gang var i Arras - og senest var det på Retromobile i Paris i slutningen af januar.
ACI har nu introduceret en helt ny hjemmeside, hvor man ikke blot kan følge udviklingen af organisationen, men også læse og finde links til træf og andre begivenheder. Tag et kig! Og nu du er der - så gå videre og se på Zolder-træffet i Belgien, her i april. Man kan nu tilmelde sig og arrangørerne har lovet en snarlig opdatering af hjemmesiden, mere mere detaljerede informationer om træffet.
(18/2-2010)

Er der én, der vil i fjernsynet?
Det var ikke nedenstående rubrik, der gav pote. Men vi fandt en frivillig! Nemlig Peter Juel Jeppesen og hans sorte Normale '38.
(18/2-2010)

Er der én, der vil i fjernsynet?
TV Kanal 6 vil gerne lave et indslag om Citroën Traction Avant i programmet "Gear og Lir". De leder derfor efter en Traction-ejer, der vil fortælle om sin bil. Der må gerne være en sjov historie, og bilen skal selvfølgelig være med. Man skal regne med at bruge et par timer på sagen - eventuelle udgifter kan dækkes. Det er mindre vigtigt, hvor i landet det foregår. Kontakt venligst Jan Lang, tlf: 30 17 77 81.
(13/1-2010)

Den nye medlemsliste
Af forskellige årsager er vi først nu blevet klar med en opdateret medlems- og vognliste i digital udgave. Det betyder, at der kommer til at gå endnu nogen tid, før en ny trykt udgave kan blive sendt ud. Som medlem af TAD kan du få den digitale udgave i Excel-format. Send en mail til Eugenio eller Torsten.
(13/1-2010)

Motorhistorisk Samråd
På bestyrelsesmødet søndag den 10/1-2010 har vi besluttet at TAD fortsat skal være medlem af Motorhistorisk Samråd, da vi ikke ser nogen alternativer. Med det stærkt forhøjede kontingent, som blev vedtaget på MHS' seneste årsmøde (begrundet i et ønske om at etablere et sekretariat med en lønnet medarbejder), vil TAD få en årlig merudgift på ca. 4.000,- kr. Vi har den opfattelse, at MHS har redegjort meget utilstrækkeligt i sagen og finder desuden at beslutningsprocessen er kritisabel. Dette har vi derfor givet udtryk for i et brev, som vi sender til MHS' besyrelse i forbindelse med kontingentindbetalingen. Brevet kan ses her.
(11/1-2010)

Bestyrelsesmøde
Bestyrelsen holder møde på søndag den 10. januar. Har du spørgsmål eller ting du synes skal tages op, så send en mail til én af os!
(6/1-2010)

Stort Citroëntræf i Belgien
Lidt sent ude - men nu er der lagt op til et stort træf på racerbanen Zolder i Belgien. Arrangementet, som afholdes af de belgiske Citroënklubber, (Amicale Citroën Belge) hedder "CitroënStory" og finder sted allerede i slutningen af april, i weekenden den 24. og 25. Træffet er valgt af ACI som "Årets begivenhed", hvilket gør det til et vigtigt træf, der blandt andet får støtte fra Citroënfabrikken. Desuden medvirker ACI til at sikre en god organisation. Også den belgiske Citroën-importør er involveret i træffet. CitroënStory har naturligvis sin egen hjemmeside! Klik her.
(5/1-2010)

Billeder fra Sommertræffet
Så er der lagt billeder ud fra Sommertræf 2009 i Helsingør. Klik her.
(7/11-2009)

Bestyrelsesmøde 4. oktober
Bestyrelsen holder møde den 4. oktober. Blandt emnerne på mødet bliver en fortsættelse af diskussionen fra generalforsamlingen, om hvordan vi bedst kan anvende klubbens midler i fremtiden. Har du idéer til dette, eller andre emner, hører vi gerne fra dig.
(24/9-2009)

Generalforsamling 2009
Referatet fra generalforsmalingen kan hentes her.
(29/8-2009)

Sommertræf og generalforsamling 2009
Så er det overstået: Årets vigtigste Citroën-begivenhed i Danmark: Sommertræffet, som vi må sige blev meget vellykket. Ikke mindst på grund af de komfortable og smukke omgivelser på Lo-skolen. Tak til alle deltagere - og tak til medlemmerne fra ID/DS-klubben, der mødte frem med fødselsdagskagen!
Kontakt jeres ærbødige webmoster (jmn), hvis I har taget nogle gode bileder. Som sædvanlig samler vi lidt billeder til hjemmesiden.
Generalforsamlingen er også vel overstået - referatet vil kunne findes her om få dage.
(17/8-2009)

Jubilæumstræffet i Arras
Så er det overstået: Årets vigtigste Citroën-begivenhed - den "officielle" fejring af 75-året for lanceringen af Traction Avant. Danmark var repræsenteret med 16 tilmeldte biler (ikke imponerende, men dog 4 gange så mange som Sverige og Norge tilsammen:-). Ialt deltog godt 1000 biler i træffet der var utrolig vellykket og velorganiseret! En kæmpe oplevelse. Vi lægger billeder ud snarest...
(25/7-2009)

Sommertræf 2009
Tilmeldingsfristen er indtilvidere forlænget til 27. maj. Vi ved at der er flere, der har planer om at deltage, men som mangler at tilmelde sig. Af hensyn til træfgruppens arbejde bedes I tilmelde jer inden 27/5. Tilmeldingsblanket mv. findes på træffets hjemmeside - her.
(19/5-2009)

Oplysninger til medlemslisten
Har du fået meldt tilbage til klubben? Ellers kan det stadig nås! Blanketter og medlemsbrev kan stadig hentes her.
(1/4-2009)

Ny medlemsliste
Vi samler oplysninger til vores ny medlems- og vognliste, og håber at kunne lave en aktuel, trykt udgave her i foråret 2009. Vi har brug for alles indsats, og har derfor skrevet et medlemsbrev, som vil blive udsendt snarest. Sammen med brevet har vi lavet nogle blanketter (regneark), som vi håber kan gøre det nemt at af give diverse oplysninger til klubben. Brev og blanketter kan også hentes her.
(1/2-2009)

Sommertræf 2009
Træfgruppen er nu dannet og består af Peder Grønborg, Bjørn Mogensen, Jørgen Hove, Christian Pejstrup, Eugenio Lai og Jens Møller Nicolaisen. Og vi er godt igang.
(1/2-2009)

TA 75 års jubilæumstræf i Arras
Nu er det tid til at tilmelde sig den ubetinget største begivenhed i 2009: Jubilæumstræffet i Arras, Nordfrankrig, den 10.-13. juli. Alt tyder på at det bliver et træf i monsterstørrelse. Træffet arrangeres af en særlig kommite, bestående af repræsentanter fra TA-klubberne i Belgien, Frankrig, Holland og England, og har af ACI fået status som "Event of the Year".
Arrangørerne har brug for at få et overblik over tilmeldingerne så tidligt som muligt - og henstiller derfor til at man tilmelder sig snarest. Af samme grund er der rabat, hvis man tilmelder sig senest 15. februar.
Tilmeldingsformular - samt en stor mængde information, finder du på træffets hjemmeside. Klik her!
(27/12-2008)

Attraction i farver
Det har været længe undervejs, men fra og med næste nummer af bladet, der udkommer omkring 1. januar, vil Attraction være med farver på alle sider, og i endnu bedre kvalitet. Den 19. november holdt redaktionerne et fællesmøde, hvor det blev endeligt besluttet. Samtidig sker der så den ændring, at bladet kun vil udkomme 4 x årligt i stedet for de nuværende 6. Dette skal ses i lyset af, at det har været en meget stort arbejde for alle der laver blad, at skulle gøre det hveranden måned. Samtidig er behovet for at have bladet som aktuelt informationsorgan jo dalet, i takt med at næsten alle bruger klubbernes internetsider. At bladet bliver forbedret kan forhåbentlig opveje, at det fremover udkommer kvartalsvis!
Udover den besparelse klubberne får i porto, vil den årlige udgift til tryk også blive lavere.
Vi glæder os til at lave det næste nummer - og se verden i farver!
(20/11-2008)

Sommertræf 2009
En glædelig nyhed: Sommertræf 2009 vil blive afholdt i weekenden 14.-16. august 2009 på LO-skolen i Helsingør. Vi har fået en god aftale på plads, så vi kan fejre tractionens 75-års jubilæum på dette unikke og smukke sted! Mere information kommer senere. En træfgruppe er endnu ikke dannet - har du lyst til at være med, eller har du gode idéer til aktiviteter eller andet, vil vi (bestyrelsen) meget gerne høre fra dig! Kontakt Jens MN.
Se mere om LO-skolen her!
(11/11-2008)

Klubbens vedtægter
Vedtægterne er nu tilgængelige på hjemmesiden. Se under "Bestyrelse m.m."
(29/10-2008)

Attraction nr. 279
Da de fleste af os der laver klubblad er afsted på diverse ferieture, bliver vi nødt til at lave dette blad lidt tidligere end normalt. Det har derfor været nødvendigt at flytte deadline til dette nummer til mandag den 21. juli.
(13/7-2008)

Generalforsamlingen
Ca. 30 medlemmer var mødt op til årets generalforsamling på Sommertræffet - referatet kan du nu hente her.
(25/6-2008)

Sommertræf 2008
Endnu et vellykket Sommertræf er overstået, i år i Himmerland, nærmere betegnet Løgstør. Fra jeres ærbødige webmoster skal der lyde en stor tak for en dejlig weekend.
Som sædvanlig holdt vi også generalforsamling på træffet - referatet fra den vil kunne downloades fra denne side om få dage.
For en gangs skyld var jeg ikke så flittig med kameraet - så nu søger vi fotos!!! Både til et billedgalleri på vores website og til det næste nummer af klubbladet! Tog du billeder på træffet, så kontakt Jens MN.
(23/6-2008)

Fransk biltræf 2009
For tiden er et spændende projekt i støbeskeen - i februar blev der afholdt et planlægningsmøde for et fælles træf for alle franske biler. Eugenio Lai deltog i dette møde, hvor det blev vedtaget at alle relevante klubber stiller med to personer i en arrangementsgruppe. I den forbindelse søger vi en frivillig, der har lyst til at være med hvor det sker.... få nye venner - ring til Eugenio!
Se forresten også omtalen i sidste nummer af Attraction.
(8/5-2008)

Foråret
Ja, nu er det så slut på vintersæsonen og klubmøderne i Roskilde. Møderne har været meget velbesøgt med 15-20 medlemmer hver gang. De der var med ved det sidste møde (april) fik lejlighed til at se Thomas Bødkers nyimporterede 11B Normale 1937 - samt adskillelse af motoren, der mest af alt lignede noget mose-agtigt. En særlig delikat form for slam. Tak til flemming Jensen for billedet.
(15/4-2008)

14. ICCCR, Rom 2008
Hvis man tilmelder sig senest 29. februar, er der penge at spare! Efter denne dato stiger træfprisen fra 50€ (bil inklusive chauffør) til 70€. Pris pr. passager er 5€ uanset tilmeldingstidpunkt, og kan også bare betales ved ankomsten.
Tilmeldingsformular kan hentes på www.icccr2008.it hvor der også er mulighed for online-betaling (via PayPal).
(13/2-2008)

Amicale Citroën International
Traction Avant Danmark er nu direkte repræsenteret i ACI. Gert Bue Larsen, der i en årrække har været den ene af Danmarks to ACI-delegerede, har ønsket at udtræde og Jens Møller Nicolaisen har nu overtaget begge Gerts poster, dels som delegeret, dels som bestyrelsesmedlem, hvor han blev valgt på generalforsamlingen i Paris den 9/2.
Den anden danske ACI-delegerede er Peter Bue Nielsen fra Dansk Citroën Klub.
Amicale Citroën International får stadig større betydning, som internationalt bindeled mellem klubberne og Citroën, og varetager interessen for over 55.000 Citroënklub-medlemmer i 25 lande.
(13/2-2008)

Aktiviteter!
Aldrig har vi haft så meget i kalenderen!
(8/2-2008)

Bestyrelsesmøde
Næste bestyrelsesmøde afholdes søndag den 2. marts hos Eugenio - kontakt én af os, hvis du har emner, du synes skal diskuteres.
(3/2-2008)

Billeder fra Sommertræffet 2007
Så har din ærbødige webmoster endelig fået taget sig sammen og lagt et lille galleri på hjemmesiden. Klik her.
(6/11-2007)

Tur i Citroën-Kégresse
Søndag den 30. september inviterer "Krybebaands-Societetet af 16. November 2006" på en køretur med larvefødder. Se kalenderen.
(21/9-2007)

14. ICCCR, Rom 2008
Tiden nærmer sig - og det er nu blevet muligt at tilmelde sig til den store begivenhed til næste sommer! Se også Attraction 273 side 38.
Flere oplysninger om træffet samt mulighed for tilmelding og online-betaling (via PayPal) findes på www.icccr2008.it.
(8/9-2007)

Tractionen fylder 75 år! Kæmpe-træf i Arras i Nordfrankrig, juli 2009
2009 er som bekendt året for den meget runde fødselsdag. I den anledning er fire store Traction-klubber gået sammen om at lave
det ultimative træf. Det drejer sig om Traction Universelle (F), Traction Owner's Club (GB), Traction Avant Nederland (NL) og Begische
Oude Citroën Club (B). Den opmærksomme Attraction-læser vil vide at dette spændende arrangement af ACI nu har fået status som
"Event of the Year 2009" (se Attraction 273 side 9).
Træffet har allerede nu fået sin egen hjemmeside - klik her: www.75heurespour75ans.com
(8/9-2007)

Generalforsamlingen 2007
Referatet kan ses her.
(8/9-2007)

Ny formand
På generalforsamlingen, der afholdtes på sommertræffet, fik vi ny formand: Eugenio Lai. Eugenio har siddet i TAD's bestyrelse
i 10 år, så han kender alt til klubbens arbejdsområder. Og så kan vi desuden glæde os over at den afgående formand, Torsten Vig,
fortsætter sit gode arbejde i bestyrelsen!
Referatet fra generalforsamlingen følger snarest.
(23/8-2007)

Sommertræf 2007
Sommertræffet er nu vel overstået - alle er vist enige om, at det blev en særdeles vellykket træf, ikke mindst på grund af det meget
velegnede og pragtfulde sted. Der var pæn deltagelse, med knapt 60 tractioner og 120 personer. Heriblandt også biler fra Sverige,
Norge, Holland og England.
Vi vil naturligvis forsøge at samle et godt fotogalleri her til hjemmesiden, så har du taget billeder vil vi være glade for at få kopier
(i høj opløsning) tilsendt på en cd.
(23/8-2007)

Sommertræf 2007
Der er nu lukket for tilmeldinger, Vi glæder os til den store weekend! Der er mere information på træffets hjemmeside.
(12/7-2007)

Bestyrelsesmøde
Bestyrelsen holder møde nu på søndag eftermiddag (24. juni) - kontakt én af os, hvis du har emner, du synes skal diskuteres.
(22/6-2007)

Sommertræf 2007
Invitationer er nu udsendt til alle medlemmer. På www.traction.dk har træffet fået sin egen side - her!
(13/5-2007)

Besøg på Citroënfabrikken i Aulnay samt Le Conservatoire Citroën
Vi har modtaget en invitation fra Citroën Danmark - i oktober er der mulighed for at se indenfor i Le Conservatoire, hvor Citroën
har opmagasineret hundredevis af unikke og spændende biler - og samme dag besøge noget af det nyeste, nemlig fabrikken i
Aulnay. Invitationen er sendt ud til samtlige danske Citroënklubber, og der er kun plads til 30 personer. Da tilmelding sker efter
først-til-mølle-princippet, skal man nok ikke tøve med at melde sig til. Se mere her.
(1/5-2007)

Skovturen på Sjælland
I sidste blad (Attraction 270) blev tilmeldingsfristen angivet til 14. april. (Af hensyn til pladsreservation på Teknisk Museum).
Skulle du have glemt at tilmelde dig kan det nås endnu - men skynd dig! Se kalenderen.
(18/4-2007)

Stumpemarked i Reims
Desværre har der ikke været tilmeldinger nok til den bustur, som Helge Gedebjerg har arrangeret til Stumpemarkedet i Reims
den 10-11 marts. Der køres derfor i privatbiler.
(5/3-2007)

Sommertræf 2007
Så ligger det fast, at sommertræffet kommer til at finde sted på Hotel Christiansminde i Svendborg. En træfgruppe er ved at være
dannet. Se løbende info i kalenderen.
(24/1-2007)

Sommertræf 2007
Der arbejdes nu med et par steder på Fyn, nærmere bestemt Svendborg og Nyborg. Der er ikke truffet nogen endelig beslutning,
men til gengæld er datoerne på plads: den 10-11-12 august. Mere information følger snarest.
(18/1-2007)

Sommertræf 2007
- er desværre ikke på skinner endnu. Og nu HASTER det snart med at finde et egnet sted. Der har været sonderinger i området
omkring Middelfart, men de tilbud vi har fået er for dyre - andre steder er der ikke plads nok til os.
(12/12-2006)

Klubmøderne i Aalborg
Desværre har der ikke været rigtig interesse! Første gang lovede det ellers godt med 7 fremmødte medlemmer, men de sidste
to gange har ingen uopfordret fundet på at lægge vejen forbi Hans-Henrik. Derfor er det besluttet at indstille møderne som en fast
aktivitet.
(12/12-2006)

Stumpemarkedet i Søborg lørdag den 7/10-2006
...blev en kæmpe succes, med meget stort fremmøde - ca. 35-40 mennesker mødte op, heriblandt mange nye medlemmer.
Vi havde en hyggelig dag - og mange reservedele skiftede ejere, så de nu kan blive brugt til noget, fremfor at ligge og samle støv.
Vi håber at lave et lignende arrangement i Jylland til foråret. Har du lyst til at lægge hus til hører bestyrelsen meget gerne fra dig!
(8/10-2006)

Referat fra generalforsamlingen 2006
Referatet kan hentes som pdf-fil her.
(25/9-2006)

Opdateringer
Så er der kommet billeder fra Sommertræffet - se under aktiviteter/billedgallerier eller klik her. Se også aktivitetskalenderen, som er
opdateret med klubmøder i Sydjylland!
(18/9-2006)

Sommertræf 2006
Tak til alle for et veloverstået og meget vellykket Sommertræf i Skærbæk! Billeder fra træffet samt referat fra generalforsamlingen vil
kunne ses her på hjemmesiden om få dage.
(4/9-2006)

Sommertræf 2007
Hvem har lyst til at være med i en arrangementsgruppe? Vi søger medlemmer og idéer til sted (gerne i Østdanmark) samt sponsorer!
En hver indsats - stor eller lille - er velkommen! Kontakt Torsten Vig.
(27/8-2006)

Hjemmesiden
Bedre sent end aldrig - som det ses, er den nye hjemmeside under udarbejdelse. I første omgang udbygges klub-sektionen, men vi
håber også at få dét område, der skal handle om bilerne sat igang snarest muligt.
I de kommende uger vil man nok kunne irriteres over diverse døde links, fejl og mangler - undskyld - men det skal nok gå over!
Idéer, kommentarer, rettelser modtages med kyshånd af jeres ærbødige webmaster, Jens MN. Bare send en mail...!
(27/8-2006)